Hvordan Podcast?
Alle podcast fra Nordsjællands Kristne Nærradio kan høres via hjemmesiden, men vil du gerne bruge et program på din computer eller en app på din telefon kommer her en lille guide.
Guiden er til vores podcast, men når du har læst den, kan du også hente podcast fra andre steder. Du kan f.eks. finde på Noreas Lyset og Livet, DR og Radio24syv.
Hør podcast på din PC/Mac
iTunes
Når vi snakker programmer til at håndtere podcast, kan vi ikke komme uden om iTunes. Programmet kan holde styr på alt din musik, men også podcast.
Du kan finde tusindvis af podcast i iTunes, ved at søge efter det du ønsker. For at finde vores podcasts søger du blot på titlen eller “Nordsjællands Kristne Nærradio”
Vores podcast er på vej ind i iTunes biblioteket.
Her kan du læse mere om podcast i iTunes på Appels hjemmeside
Her kan du hente iTunes til Mac og Windowns
VLC Media Player
VLC er en player som kan afspille langt de fleste lyd og video filer. Programmet har et væld af funktioner, og således også en podcast. Her er ikke et bibliotek som i iTunes, men du kan bruge XML feed som findes på her på siden, se hvordan længere nede.
Når du åbner VLC er der en menu i venstre side, under punktet Internet finder du Podcast. Tryk på + tegnet til højre og indsæt url til det program du vil abonnere på.
Du kan hente VLC på VideoLans hjemmeside
Du kan få VLC til Windows, Mac og Linux samt mobile platforme.
Hør podcast på din mobil/tablet
Der findes et væld af apps til at høre podcasts i. Hvilke afhænger af hvilken telefon eller tablet du har. I det følgende henvises til enkelte eksempler, men der er mange muligheder, prøv dig frem.
Android: BeyondPod
BeyondPod er en velfungerende app, dog har den nogle begrænsninger efter 7 dages prøve periode. Den har et bibliotek hvor podcast kan søges frem, herunder Nordsjællands Kristne Nærradio.
iOS: Podcast
På din iPhone eller iPad kan du bruge Podcast appen, hvor du kan søge i iTunes biblioteket.
Her kan du læse mere om podcast appen på Appels hjemmeside
Windows Phone
I Windows Phone skulle der i musik appen være mulighed for at hører podcast.
Læse mere om det på Micosofts hjemmeside
Find Podcast XML feed
I alle de nævnte eksempler kan du vælge selv at indtaste url til podcast feedet.
Et podcast feed er en XML fil som opdateres når der kommer nye programmer i serien.
På podcast siden er listet de programmer vi tilbyder lige nu. Til højre for afspilningsknapperne til vores webplayer er et link til XML feedet.
Højreklik på linket og kopier link-adressen. Sæt den så ind i feltet i dit podcast program. Hvis du klikker på linket vises feedet. Nogle browsere formatere feedet så man kan se hvad det indeholder, andre viser bare koden.
Vi håber denne guide hjælper dig videre med at bruge podcast.